Dette blog indslag handler om, hvordan du taler pænt til dig selv, hvordan du stopper med at dunke dig selv i hovedet og sidde fast i negative følelser, selvkritik og opgivenhed.
Det er nemlig enormt vigtigt for din selvudvikling, at du slutter fred med dig selv. At du begynder at acceptere dig selv, og acceptere dine følelser, dine behov og det du har svært ved og vil arbejde på. Du kan ikke hade dig selv til forandring. Du kan ikke udskamme dig selv til vægttab og livsstilsændring.
En lærer der råber grimme ting af sin elev, opnår ikke andet end at eleven får ondt i maven, bliver ked af det, gemmer sig og prøver at undgå at blive set. For at en elev kan lære og vokse og udvikle sig, skal eleven føle sig tryg og accepteret. Eleven skal turde stille spørgsmål og have lov til at være nybegynder, for at kunne få hjælp og for at have et åbent og roligt sind og nervesystem, som er modtageligt for ny læring. Du opnår ikke forandring i en tilstand af fight, flight, freeze eller faun. Du skal have ro og accept og holde kæft og for helved tale pænt til dig selv, haha dad jokes.
Mit navn er Helena Aggeboe, jeg er 29 år, mor til 2 drenge, bor i Vejle, har en sød kæreste Mikkel og så er jeg uddannet prof. bach. ernæring og sundhed og har siden 2020 hjulpet klienter til varigt vægttab med kognitiv terapi og acceptance and commitment therapy. Hvis du vil prøve mit vægttabsforløb gratis i 7 dage, finder du linket her. Der er ingen binding, du kan opsige når som helst. Og nu går vi igang med dagens emne: at lære at tale pænt til dig selv, slutte fred med din krop og føle dig godt tilpas i kroppen.
Først vil jeg sige: Hvis du har negative tanker, negative følelser og føler dig utilpas i kroppen, så er første skridt altid at acceptere, at det er sådan du tænker lige nu. Det betyder ikke at du tror på tankerne eller at de er sande, eller at du lader dem styre dig. Du har bare de her tanker. Og for at håndtere dem bedst muligt, er det bedste og første du skal gøre, at acceptere at du har dem lige nu. Det betyder ikke at du accepterer tankerne, men det betyder at du accepterer at du har dem lige nu. Lad være med at kæmpe imod. Det hjælper ikke at diskutere, ignorere, undertrykke dem, anerkend at de er der og det er okay, alle dine følelser er okay. Det er bare følelser, de er ikke farlige og de er ikke forkerte. Det hjælper at acceptere dine følelser. Alle følelser. Jalousi, had, vrede, det hele må gerne være der. Det er ikke farligt, de kan ikke røre dig, de kan ikke gøre dig noget. Du er i sikkerhed, du er tryg, alt er okay. Det er bare følelser.
Hvis du zoomer ud og kan se det større perspektiv, vil du se at alt er okay. Og hvis du kan zoome ind på det der virkelig betyder noget for dig, er alt også okay. Og det er okay hvis du ikke er i stand til at flytte dit fokus lige nu. Så bare stol på mig, når jeg siger at det hele er okay. At det her er en bølge der skyller over dig, og forsvinder igen. Den går hurtigere over, når du ikke gemmer dig for den eller kæmper imod. Lad den komme, skylle ind over dig og forsvinde igen - så kommer du hurtigst ud på den anden side. Og det gør du. Ingenting varer for evigt. Det er den eneste regel, den eneste ting du altid kan regne med. At intet varer for evigt.
Når du accepterer hvad du føler, og er ærlig omkring hvem du er, hvad du føler, så kan du også tage ejerskab og vælge den historie der kommer bagefter.
Hvis du er overvældet af dine tanker, følelser, omstændigheder eller hvordan din krop føles, er det nemt at komme til at give din magt væk. Og sidde tilbage og føle dig magtesløs og uden mulighed for at skabe forandring og udvikling. Du kan føle og tro på, at intet kan ændre sige eller blive bedre. Det er tankefælder der er på spil her. Det er tankefælderne katastrofe-tanker og overgeneralisering. Det er også tankefælden at overse det positive og kun fokusere på det negative. Og så kan det være tankefælden burde-tanker - at alt burde være anderledes, at du er utilstrækkelig og burde være bedre. Her har du meget høje og urealistiske forventninger til dig selv, om at du burde kunne det hele på den halve tid. Og det kan også være tankefælden internalisering, hvor du giver dig selv skylden for alt og at du er problemet, at du ikke er god nok, selvom det overhovedet ikke er fair, og du glemmer at du faktisk ikke har 100% kontrol over alting og at du gør det bedste, indenfor de muligheder og rammer, og den tid og energi og de færdigheder du har. Du kan også omvendt sidde fast i tankefælden eksternalisering, hvor du er overvældet af omstændigheder og føler dig magtesløs og at du kæmper, men det ikke nytter noget. Her har du givet al din kontrol væk og al din magt væk, og glemt hvad du faktisk selv kan gøre og hvilke muligheder du har for at skabe positiv forandring og ændre dine omstændigheder over tid.
Der kan være flere ting der har trigget de her tankefælder. Det kan være tidligere smerter og historier og kernefortællinger. Det kan være triggere tæt på eller langt væk. Triggere kan både være her og nu, at du føler dig utilpas i kroppen og oppustet, og det trigger og sætter gang i de her tankefælder og negative tankefælder som du slår dig selv i hovedet med. Triggere kan også være, at du har en fortælling om at være “stor” fra din barndom, og al den smerte vælder ind over dig nu, hvor du føler at en nederdel strammer. Eller du har en grundlæggende og vanebetinget følelse af ikke at være god nok, fordi du så dine forældre kæmpe og ikke føle sig gode nok. Du tog deres smerte ind som barn, og nu skaber du den selv, ved igen og igen at genskabe situationer og søge relationer, hvor du ikke føler dig god nok. Du kan få en idé om hvor din trigger kommer fra, ved at reflektere over, hvilke situationer og tidspunkter i dit liv, du kan genkende det tema din hjerne afspiller lige nu. Hvornår har du tidligere haft de samme følelser og de samme selvfortællinger?
Lad være med at bruge dine historier om dig selv, som endnu et bevis på, at du ikke kan. Tag i stedet ansvar for at skrive en ny, god historie. Det er dit liv det handler om, det er din historie det handler om, dine drømme og dine mål og din energi og din tid. Pas på den som om det gælder dit liv, fordi det gør det jo.
Pas på din historie og insister stædigt på selv at skrive din historie. Du har ikke fuld kontrol over den, men det er som om, at dem der tager ansvar for deres historie, som om de har fuld kontrol, det er som om de formår at vende alt det grimme og alt det svære og alt det hårde til deres fordel. Det er ikke dem der skriver alt det grimme og vælger at det skal ske eller får det til at ske. Det er ikke deres skyld at det sker. Men de tager ansvar for, hvilken betydning alt det hårde får. Om det bliver spildt eller om det bliver ny energi og noget smukt, der får lov at ære alt det svære. Om de kommer ud på den anden side af alt det svære som sejrherrer der har klaret det, trods alt. Eller om de kommer ud som nogen der ikke engang tabte, men usportsligt gav op før tid.
Egoet kan have lyst til at hænge fast i din smerte, i al den uretfærdighed du har oplevet, i alle de steder du ikke er god nok og alt der er forkert ved dig. Dit ego kan have lyst til at gemme sig, skamme sig, udskælde dig, gruble, overtænke, søge hævn, tale shit for at få dig til at få det bedre, søge hurtig dopamin og overspise for at få det bedre. Dit ego står i vejen for udvikling. Udvikling kræver accept, sårbarhed, ærlighed, tilgivelse af dig selv og af andre, at du ærligt og sårbart gør dit bedste og tør tage næste skridt ud i det uvisse, uden på forhånd at være 100% garanteret at du får det resultat du ønsker dig. Det kræver mod og sårbarhed at gå efter forandring. Dit ego vil holde dig fast i det du kender, og genspille alt det dårlige der er sket, for at beskytte dig mod, at prøve noget nyt. Fuck dit ego. Fuck om du prøver og fejler. Du er nødt til at turde fejle med vægttab og livsstilsændring og alle andre mål du har, for at lykkes. Der er ingen der lykkes med alt første gang. Hvis du skal lære noget nyt, skal du per definition fejle og fejle og fejle og fejle og så lære og lære og lære indtil du uundgåeligt kan det. Ligesom da du skulle lære at læse. Jeg kan huske at jeg græd over det, og troede jeg oprigtigt aldrig ville lære at læse. Men der var jo ingen vej uden om at fejle og fejle, indtil jeg havde lært det og kunne læse. Og nu er det en selvfølge og en af mine yndlingssting i verden er at ligge i solen på min terrasse og læse alene eller med mine drenge.
Så det var lidt om at give slip på egoet og dine tankefælder, og turde acceptere dig selv og acceptere at fejle. Nu vil jeg vende en anden stor barriere jeg oplever, en barriere som afholder især kvinder fra at passe på sig selv og elske sig selv. Jeg oplever at mange kvinder, føler at alle andre er vigtigere end dem. At de skal passe på alle andre, men at de ikke selv fortjener eller er værd at elske at passe på. At de altid kommer sidst og bliver prioriteret sidst. At deres følelser, behov, drømme, mål, meninger er mindst vigtige. Og det når ligesom aldrig at blive deres tur. Så de ofrer deres liv helt martyr-agtigt til andre. Og det er jo faktisk slet ikke det andre ønsker for dem. Alle der elsker dem, gør det samme. De ofrer sig også, og synes også at andre er vigtige. Hvis alle gør det her, er der ingen der bliver rigtigt glade og nyder livet. Så ofrer vi os bare for hinanden. Altså er det ikke fjollet.
Jeg hørte en rigtig fin analogi af Matthew Hussey, hvor han beskriver det som at hvis du elsker mennesker og synes at mennesker er værdifulde og værd at passe på. Så forestil dig, at du er kommet ned på jorden, og du har fået en opgave tildelt. Din opgave her på jorden er meget simpel. Du skal passe på 1 menneske. Og alle der kommer herned har 1 menneske, de skal passe på. Det er dit formål, at tage dig godt af det her menneske og hjælpe det, og vise omsorg for det og elske det. Og at elske er et verbum. Det er noget vi gør. Det er ikke en følelse, det er bogstavelig talt en handling. Du behøver ikke føle kærlighed, for at være i stand til at elske. At elske er noget du gør, ligesom at gå, at spise, at sove, at arbejde, at elske, det er et verbum. Og dit job her på jorden er at elske det her ene menneske, dig. Og det betyder ikke, at du ikke også har kærlighed og omsorg at give til andre. Kærlighed er en uudtømmelig ressource, der er mere end nok til alle, og du har kun mere at give, ved at elske dig selv også. Du kan elske dig selv ved at tale kærligt og blidt og omsorgsfuldt, og ved at møde dine behov for søvn, hvile, sjov, nærende mad og ved at passe på dine grænser, og ved at handle på dine drømme eller lave ting, du nyder.
Jeg synes den her analogi giver så god mening. Især hvis du føler, at du har brug for tilladelse til at elske. Det er fuldstændig fjollet. Selvfølgelig har du ikke brug for andres tilladelse, andres accept eller anerkendelse eller at andre elsker dig, for at du kan elske dig. Men sådan føles det alligevel ofte. Det er vel en form for imposter syndrom, at vi føler os utilstrækkelige og har behov for at andre giver os et diplom på at vi er værd at elske. Det giver ingen mening. Men at vide, at du godt kan elske dig selv på en ydmyg måde, på en måde hvor du er sådan “jeg gør bare mit job”, det kan gøre det nemmere. Det kan føles som om du har tilladelse til at elske dig selv. Du er ligesom ansat til det, du har en chef der siger at du skal. Altså jeg tror på Gud, så for mig virker det her sandt og rigtigt. Men selv hvis du ikke tror på Gud. Hvis du tror på menneskerettigheder og på at alle mennesker er lige og værdifulde. Så giver det også rigtig god mening at have den her tilgang til selvkærlighed. At hvis alle passer godt på sig selv, og derved har mere overskud til også at passe på andre, så bliver verden jo et bedre sted for alle mennesker. Det er logisk at det vil være godt for verden, hvis du elsker dig selv. Så du er ikke egoistisk ved at passe godt på dig selv, du tager ansvar og du spreder kun mere kærlighed.
Du kan også se på det på den her måde; du har ikke lyst til flere problemer. Lad os sige, at du har en dårlig dag. Det er bare en off-dag. Det er helt okay. Pas på dig selv, tag en pause, tag en rolig dag. Gå direkte ind i din off-dag og vær i den, og vid at den går over igen. Intet varer forevigt, i morgen er en ny dag. Det er helt naturligt at vores energiniveau og humør og motivation svinger. Alle har off-dage og det hele går alligevel.
Men! Du har ikke lyst til at komme ud af din off-dag og have skabt flere problemer for dig selv. Så kan der komme flere off-dage. Sørg for at holde dine gode vaner, når du har en dårlig dag. Spis vandmelon, vindruer, drik vand, prioriter din søvn, hold dit hjem pænt og rent, alle de her små ting du plejer at gøre, for at føle dig godt tilpas og få hverdagen til at spille. Bliv ved med det. Det er så træls at vågne op i morgen med ny energi, og så alligevel ikke, fordi du ikke fik sovet og lejligheden roder, og du har spist for meget slik, så du føler dig utilpas. Du har selv skabt endnu en off-dag, og det var helt unødvendigt. Lad være med det.
Du kommer hurtigst igennem dårlige dage, ved at acceptere dem, passe godt på dig selv, sænke barren for hvad du kan idag, men stadig gøre de små basic ting, som gør at du føler dig godt tilpas. Det er på dårlige dage at du har ekstra meget brug for søvn, god mad, at komme ud og få noget frisk luft - måske ikke en løbetur, men en lille gåtur, eller at sidde ved vandet og drikke en kop kaffe. Det lyder så banalt, men det er de her gode basis ting, som ryger først, når overskuddet ikke er der. Så ryger søvnen, den gode kost og bevægelse, og så graver vi vores hul dybere. Så sætter du gang i en negativ nedadgående spiral.
Gør det modsatte. Virkelig. Start med accept, og derefter handlinger som sætter gang i en positiv opadgående spiral. Så skal du nok hurtigt komme fri af den dårlige dag, og så står du et endnu bedre sted, når du kommer ovenpå igen.
Hvis du fik noget ud af den episode, så vil få meget mere ud af mit forløb, mit vægttabsforløb med kognitiv terapi og acceptance and commitment therapy. Du kan prøve det i 7 dage gratis og se om det er noget for dig. Efter de 7 dage koster det 500 kr i måneden, og det er langt mere værd. Men der er ingen binding, opsig når som helst - få 7 dage gratis her. Tusind tak fordi du læste med, det sætter jeg pris på.
Kærligste hilsner,
Helena Aggeboe, Prof. Bach. Ernæring og Sundhed
